Jeg blev ægte bange i dag.

Bange for min forretning.
Bange for mit levebrød.
Bange for min fremtid.

Det er ikke fordi, der skete noget voldsomt eller dramatisk. Eller en eller anden ting, der rystede min grundvold og fik panikken til at bruse i mit blod.

Nej.

Det var sgu det modsatte.

Det var en form for stilhed, der fik mig til at skælve for min fremtid.

Et uforklarligt ekko.

Som at stå i et stort mørkt rum og pludseligt opdage, at alle andre er gået — men du aner ikke hvorhen.

LinkedIn opførte sig bizart i dag.

Og det har fået mig til at reflektere over, hvordan jeg kommer til at drive min forretning (og min markedsføring) i 2026.

Det drejer sig helt kort om 2 oplevelser fra i dag:

1) Min kundes opslag (som var rimeligt solidt) tiltrak kun 16 eksponeringer på 1 time og 15 minutter.

(Fuldstændig absurd. Særligt, fordi hans forrige opslag 5 dage fik over 4.000 reaktioner og 100.000 eksponeringer).

2) Mit eget opslag (som er rimeligt solidt) har kun fået 576 eksponeringer efter 8 timer.

Og nej:

Det her er ikke mig, der brokker mig over lav reach på mine iiihh-så gode opslag.

(Det er ikke helt min stil).

Det her er mig, der bliver ægte bange over, at distribueringsmekanismen bag min evne til at kommunikere og sælge mig selv (og mine kunder) til resten af Danmark er uforudsigelig og utilregnelig.

Det er altså manglen på kontrol, der skræmte mig.

At selvom, jeg har udgivet 750+ stykker indhold, brugt tusindvis af timer, og tiltrukket snart 9.000 følgere på verdens største erhvervsplatform …

Ja, så kan jeg stadig ikke regne med, at mine budskaber, når ud til folket.

Nogle dage brokker jeg mig ikke — fordi algoritmen har givet mig medvind.
Andre dage tvivler jeg på alt (ligesom i dag) — fordi algoritmen har vendt mig ryggen.

Og ja, så kan vi børste det hele af jakketsættet ved at forsikre os som, at vi i stedet bør fokusere på relationer, samtaler, og connections. Og ignorere ligegyldige tal, vi ikke kan styre.

… hvilket 100% er sagen.

Men det ændrer ikke på den lortesituation, vi sætter os selv (og vores forretning) i, hvis vi accepterer, at vi ikke har kontrol over vores eget talerør.

Kort sagt:

Det er gået op for mig, at hvis LinkedIn går ned i morgen — eller på anden vis fucker med min evne til at kommunikere med omverdenen — er jeg (og min families levebrød) helt og aldeles fucked.

Med mindre jeg har min egen selvejet og pålidelig metode til at kommunikere direkte med min målgruppe.

AKA:

En email liste.

Hvilket jeg — siden du læser med lige nu — HELDIGVIS har.

Derfor er mit mål for 2026 krystalklart:

- Jeg vil “konvertere” en større procentdel af mine LinkedIn-følgere til at blive læsere på det nyhedsbrev
- Jeg vil øge frekvensen og kvaliteten af mine nyhedsbreve

Lykkedes jeg med det, bliver min forretning mere:

  • Holdbar (jeg bygger en liste, jeg ejer, så min forretning ikke kollapser, hvis algoritmer ændrer sig eller reach falder).

  • Fleksibel (jeg kan lancere nye ydelser, kurser eller services direkte via e-mail uden at være afhængig af LinkedIn)

  • Sikker (ingen platform kan lukke mig ned, begrænse min rækkevidde eller tage mine følgere fra mig — e-mail-listen er min og kun min)

  • Profitabel (én ny mail kan skabe omsætning samme dag, fordi relationen og tilliden allerede er bygget op over tid)

… helt uden jeg skal bruge 12 minutter af min morgenrutine på at be’ til de almægtige Algoritmeguder for godt vejr.

Og ved du, hvad min ven?

Jeg anbefaler, at du gør det samme.

Ja, LinkedIn er stadig den ABSOLUT bedste platform til at blive mere synlig i dit felt og tiltrække kvalificerede leads til din forretning.

Du kan stadig gå fra 0 til go-to ekspert i dit felt.
Du kan stadig tiltrække drømmejobbet.
Du kan stadig bygge et netværk af guld.

Og så endda udelukkende med det skrevne ord (hvilket gør det LANGT mere tilgængelig end alle andre platforme)

Men det’ satme dumt, hvis du kaster alle æg ned i den kurv (og det kommer altså fra én, der har tjent alle sine side hustle penge i år på at hjælpe folk med LinkedIn).

Du er nødt til at eje en distribueringskanal selv.

Og det nemmeste at komme i gang med, drive og skalere er et nyhedsbrev.

Ergo:

Start et.

I dag (eller i morgen, hvis det er blevet for sent).

Brug Beehiiv.
Brug Mailerlite.
Brug Kit.

Brug whatever. Bare begynd at samle subscribers. Du behøver ikke engang sende noget nyhedsbrev i starten.

Bare start med at give folk muligheden for også at få dit indhold i indbakken.

Du vil ikke fortryde det.

Ligesom jeg ikke gør i dag, hvor jeg kvit og frit kan sende det her lange skriv til over 800 individer, der har aktivt efterspurgt at høre mere fra mig.

/Rasmus

PS. Apropos mit mål for 2026, så kommer jeg til at dele, hvordan jeg planlægger at bruge LinkedIn (og andre metoder) til at få flere cool people til at læse med på nyhedsbrevet. Så hvis du har i sinde at gøre det samme, bliver det her nyhedsbrev altså dobbelt så værdifuldt for dig.

Keep Reading

No posts found