- Refleksioner fra feedet
- Posts
- Så skete det igen
Så skete det igen
Og det er ikke sidste gang
En ny AI-bølge har ramt LinkedIn (og verden).
(Igen, igen).
Denne gang er det OpenAIs nye billede-model, som raser i vores feed. Og ja, den er da fuldstændig crazy.
(Du har 100% set eksempler fra den i dit feed, så jeg vil ikke kede dig med dem her).
Spørgsmålet er bare:
Hvad ændrer det egentligt i forhold til din LinkedIn-indsats?
Og her kommer jeg frem til den samme konklusion, jeg har nået til alle de andre gange vores feed er blevet væltet af en eller anden ny game-changing AI-model.
Når hypen stilner af og alle folk har fået deres prompts ud af systemet, er der intet essentielt, der har ændret sig.
Ja, vi kan alle lave federe billeder nu.
Men det der kommer til at gøre en forskel for dig og din LinkedIn-indsats er stadig:
Personligt, originalt og indsigtsfuld indhold.
Det er dét, der rammer os.
Og derfor er det ligegyldigt, hvor vilde AI-modeller, der fortsat kommer — uanset hvad de kan — folk vil fortsat have det ægte, autentiske, uperfekte, plettede, halvgrimme, menneskelige.
Det er det, der får os til at føle os i live.
Og på en måde bliver jeg faktisk mega-glad, når jeg ser folk pumpe oceaner af ligegyldigt AI-indhold ud. Det betyder nemlig bare, at dem, der fortsat satser på at gøre deres indhold mere MENNESKELIGT, kommer til at vinde.
Så her en lille opfordring til dig (inkl. mig selv):
→ Tænk grundigt over, hvad DU kan lave af indhold, som INGEN andre kan (inklusiv en algoritme). Og gå så all-in på dét.
Det er eksempelvis, derfor jeg for nyligt delte en video af mig, der rapper.
Det er unikt mig.
Hvad er unikt dig?
PS. Hvis du er i tvivl om, hvad du egentlig kan lave af “unikt” indhold, så del nogle af dine interesser / evner i et svar til den her mail. Så kommer jeg gerne med nogle idéer til dig.