Jeg husker tydeligt, da jeg startede med at skrive opslag på LinkedIn.
Jeg var 23 år. Boede hjemme hos mine forældre. Havde aldrig haft et arbejde. I hvert fald ikke sådan et “rigtigt” et. Jeg havde tjent nogle penge på at skrive for andre online. But that was it.
Crazy idé at begynde at dele min viden online.
Nogle ville endda kalde det cringe.
Men det der fik mig i gang dengang, og har holdt mig i gang lige siden, var en voldsom egoistisk, men effektiv tilgang til hele projektet.
Jeg ville gøre det for mig selv.
Jeg ville dele min viden på internettet, så jeg kunne:
Blive bedre til at skrive
Blive set af andre
Tiltrække faglige/professionelle muligheder
Det var ikke for nogen andens skyld.
Kun min egen.
Og netop af den grund, blev jeg ved med at poste, selv da ingen læste med. Og sådan forholdt det sig i sygt langt tid.
I starten var det jo nærmest kun min familie, der læste med og likede.
Efter noget tid begyndte “fremmede” at støtte mig.
Og nu — 5 år efter — er der over 9.500 smukke danskere, der synes jeg er interessant nok til at “følge” online. Og en del af dem, har endda betalt mig deres hårdttjente penge for at hjælpe dem med at få deres forretning til at vokse.
Alt sammen, fordi jeg tog et “egoistisk” valg om at investere i mig selv og min fremtid.
Jeg fandt naturligvis hurtigt ud af, at det bedste indhold / resultater kom ud af et oprigtig ønske om at hjælpe andre så godt som overhovedet muligt. Og det er siden da blev min nordstjene for alt jeg laver.
Men det er født ud af et princip om, at jeg fra start (og i sidste ende) gør det hele for mig selv.
Det er nemlig det mindset, der gør, at jeg fortsætter, selv resultaterne virker til at besøge alle andre end én selv, eller når ens ord og tanker virker til at falde “på døve ører”.
Så …
Vær egoistisk.
Post på LinkedIn for din egen skyld. Del din viden for at gøre dig selv bedre. Byg et “personligt brand” for din fremtid.
(Hyr mig som din ghostwriter for at skabe bedre kendskab til din forretning, så den kan få mere fart under vingerne).
Hvis du gør det “for andre” (ex. deres anerkendelse), så smider du håndklædet i ringen, hver gang algoritmen rykker rundt på dine tal. Og det er sgu dumt.
/Rasmus