Den potentielle kunde, jeg snakkede om i går takkede nej til mit tilbud.
Han var usikker på om ROI (Return on Investment) var høj nok.
Det er en fair sag.
Måske var jeg for dyr?
Måske forventede han mere?
Hvad end det var, så er det naturligvis øv, når en fisk ryster sig af krogen.
Men sådan er business.
For et par år siden ville have tilbudt ham enten:
A) at sænke min pris
B) at levere endnu mere for samme pris
Men min erfaring er, at når du gør det, ender det med at blive en sur opgave, fordi du i sidste ende føler, at du får for lidt for det, du skaber af værdi …
Plus …
En kunde, der har presset dig ned i pris (fordi personen ikke så samme værdi som dig) vil uden tvivl være mere kritisk over for det produkt, du nu ender med at levere.
Det bedste samarbejde er ALTID, når din kunde er solgt på værdien af det, du leverer + du føler, at du får, hvad du er værd.
Så derfor lod jeg fisken hoppe tilbage i havet uden større kvaler.
Og så vil jeg minde mig om, at der er masser af fisk i havet - også flere af dem, der vil elske at arbejde dig (på dine præmisser).
En anden vigtig pointe:
Modsat de fleste af de personer, der skriver til mig for at hyre mig, kendte denne person ikke meget til mig (og hvad jeg lavede helt præcist), før vi snakkede.
Og ud fra denne ene ting, er jeg faktisk ikke overrasket over, at jeg ikke “lukkede” ham.
Jeg har altid syntes det var underligt at skulle sælge mig selv til en fremmed person.
Det skaber bare en underlig dynamik, hvor jeg skal sidde og bevise min værdi eller retfærdiggøre min pris.
Det er total wack, synes jeg.
Netop derfor har jeg investeret så meget i min LinkedIn-tilstedeværelse.
Her kommer folk til mig, når de føler sig klar, solgt på mig, og overbevist om, at jeg kan hjælpe dem. Det skaber et LANGT bedre fundament for et samarbejde.
Plus så skal jeg bare forklare helt præcist, hvad jeg koster + hvordan et samarbejde fungerer.
Så kan de enten sige ja eller nej.
(Ofte siger de ja, og så kører vi bare på).
Men det var som sagt ikke tilfældet her. Og derfor er jeg ikke overrasket over, at det ikke gik.
Hvis du også hader, at skulle sidde og “sælge” dig til skeptiske leads — så er det fortsat dit LinkedIn-indhold, du skal investere i.
I tvivl om, hvad dit næste LinkedIn-opslag skal handle om? Josh giver dig 10 sætninger, du kan bruge.
/Rasmus
👇 3 måder, du kan få min 1:1 hjælp
Power Hour: 1:1 session hvor vi gennemgår din LinkedIn-profil, hvordan du skriver indhold og lægger en indholdsstrategi. Udover det får du fri adgang til min hjerne, så du kan få svar på præcis dét, du er i tvivl om.
Pris: 2.800 kr. + moms
Skrivepartner: Få idéer, feedback og hands-on hjælp til dit indhold hver uge. Sammen omsætter vi din viden til posts, der styrker dit brand og tiltrækker kunder.
Pris: 6.500 kr. + moms/måned
Ghostwriting: Jeg skriver dit LinkedIn-indhold for dig. Du sender input (tekst eller lyd), og jeg forvandler det til skarpt indhold, der rammer din målgruppe.
Pris: Fra 8.000 kr. + moms/måned
